Nanoteknologi:

En nanometer er en milliarddedel af en meter eller 10-⁹m. "Nano" er et græsk ord og betyder dværg. Det benyttes som prefix ligesom "centi", "deci" og "kilo" og har betydningen milliarddedel.
Nanoteknologien gør verdens allermindste ting tilgængeligt. En Nanometer er en milliontedel af en millimeter. Et menneskeligt hår er i gennemsnit ca. 100.000 gange større. En nanometer og er således en typisk afstand i den atomare og molekylære verden.

Nano-Strukturelementet forholder sig i størrelsesorden til en fodbold, som en fodbold til jorden.

Alt stof er bygget op af atomer. Udviklingen af de såkaldte scanning probe mikroskoper har gjort det er muligt se, og endog flytte rundt på, de enkelte atomer og molekyler i overfladen af materialer. Dermed kan man danne nye kunstige nano-strukturer, og vi nærmer os en situation, hvor man i princippet kan opbygge nye materialer atom for atom og molekyle for molekyle på samme måde, som man sætter Legoklodser sammen. Det er den slags færdigheder, der er kernen i nanoteknologi.

Mere præcist drejer nanoteknologi sig om at forstå, designe, fremstille og kontrollere materialer og objekter på nanoskalaen, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer. Ved at kunne styre nøjagtigt, helt ned til det atomare og molekylære niveau, hvor enkelte atomer og molekyler placeres, kan man i princippet udvikle nye materialer og processer med funktioner og egenskaber, som ikke kan opnås på andre måder.

Indførelse i Nanoteknologi:

Nanoteknologi er et samlebegreb for en række teknologier som omfatter strukturer og processer i nanometerskalaen. En nanometer er en milliardedel af en meter. (10-⁹m) og betegner et grænseområde hvori kvantefysikaliske effekter spiller en vigtig rolle.

Der findes endnu ikke en anerkendt definition på, hvad nanoteknologi er. I det følgende bruges derfor en pragmatisk definition som:

• Nanoteknologi omhandler strukturer som i mindst en dimension er mindre end 100nm
  
• Nanoteknologi udnytter karakteristiske effekter og fænomener, som optræder i overgangsområdet mellem det atomare og mesoskopiske plan.
  
• Nanoteknologi betegner målrettet fremstilling og/eller manipulation af enkelte nanostrukturer.
  

Der findes to grundlæggende strategier til fremstilling af strukturer i nanodimension. På den ene side er det "top-down" (=oppefra og nedefter) princippet, som fortrinsvis dominerer den fysiske og fysikaliske teknik. Her bliver strukturer og komponenter (startende fra mikroteknik) løbende formindsket.

På den anden side er det "bottom-up" (= nedefra og opefter) princippet, hvor der målrettet skabes mere og mere komplekse strukturer, som opbygges af atomare hhv. molekylære byggesten.
Dette princip repræsenteres hidtil af kemikere og biologer, som længe har været fortroligt med bearbejdning af objekter i nanometerdimensionen.
Karakteristisk ved overgangen til nanometerskalaen, sideløbende med den tiltagende dominans af kvantefysikaliske effekter er, at overflade- hhv. grænsefladeegenskaber i modsætning til volumenegenskaberne af et materiale spiller en tiltagende rolle. Desuden opstår der i mange tilfælde fænomener som selvorganisering.

Som basisstruktur i nanoteknologien gælder:
Punktformede strukturer, som i alle tre dimensioner er mindre end 100nm, (f.eks. nanokrystaller, cluster eller molekyler), linieformede strukturer, som er indenfor nanoskalaen i to dimensioner (f.eks. nanotråde, nanorør og nanograve), fladestrukturer, som kun er indenfor nanoskalaen i en dimension betegnes "inverse" nanostrukturer, also porer, ligesom komplekse strukturer som f.eks. supramolekylære enheder eller dendrimere. Uden principper og værktøjer til fremstilling af ovennævnte basisstrukturer ville nanoteknologien være utænkelig. Derfor diskuteres disse associerede teknologier ligeledes.

Nanoteknologien kræver i høj grad interdisciplinær og transdisciplinær koordination og kommunikation. Dette kan begrundes med, at begreber som kendes fra fysik, kemi og biologi forenes i nanoteknologiens verden. Endvidere, at metoder fra en enkelt disciplin gennem fremgangsmåder og fagkundskaber fra de andre fagområder kan eller skal anvendes.

Handlingsbehov:

Der skal skabes forudsætninger for den videre udvikling og udnyttelse af potentialet, både i den professionelle og i den private sektor. Heraf resulterer et omfattende afklarings- og handlingsbehov. Da nanoteknologien endnu befinder sig i et relativt tidlig udviklingsstadie, får det stor betydning, hvordan staten vil bidrage. Nanoteknologien må nødvendigvis forblive højt prioriteret indenfor offentlig forskning, så den danske forskning kan opnå en stærk og førende position, set internationalt.

Anvendelses potentialet og de økonomiske og selskabelige indtjeningsmuligheder bør vægtes højt ved fremtidig fordeling af offentlige støttemidler. Således, at der sikres nanoteknologiens kompetencecentre en aktiv og udvidet mulighed for at omsætte forsknings- og udviklingsaktiviteterne.

I området miljø- og sundhedsbelastninger med hensyn til brug af nanoteknologiske fremstillingsmetoder og produkter er forskningen utilfredsstillende. Det er derfor overordentligt vigtigt, at fremme forskningen i dette område, da manglende viden her vil kunne blive en hemsko for nanoteknologiens indførelse i markederne.

Stillingtagen til etiske aspekter i henhold til udviklingen og udbredt anvendelse af nanoteknologien bør iværksættes straks. Spørgsmål omhandlende databeskyttelse (specielt i den medicinske sektor) og beskyttelse af personoplysninger bør regelmæssigt undersøges og diskuteres offentligt i takt med nanoteknologiske nyudviklinger.

Fyldestgørende information til offentligheden er en forudsætning for en rationel stillingtagen til nanoteknologien. Det bør tilstræbes, at skabe en videncentral, hvor alle informationer omkring nanoteknologien samles og stilles til rådighed for offentligheden. Informationerne kunne komme fra de enkelte forskningscentre og andre internationale informationsportaler.
På grund af nanoteknologiens fremskridt og tiltagende konvergens indenfor forskellige teknologi- og forskningsområder opstår der nye krav til uddannelsespolitikker. Interdisciplinære tiltag til uddannelse og efteruddannelse i nanoteknologi og tilstødende teknologi områder skal kontinuerligt understøttes og udbygges.

Også social- og alternativ videnskabelig teknisk forskning skal inddrages mere, end hidtil.
Det nanoteknologiske kvalifikationsbehov indenfor forskellige faggrupper skal undersøges til bunds og egnede kvalifikationsgivende uddannelser/kurser skal tilbydes.
I den nærmeste fremtid, vil det være nødvendigt, at træffe politiske beslutninger, vedrørende nanoteknologi-specifikke reguleringer.

For at kunne træffe sådanne beslutninger, er det nødvendigt, at skabe et sagligt grundlag. Dertil hører, foruden en væsentlig bedre database, omhandlende virkning af, nanoteknologiske fremstillingsprocesser og produkter, på menneskets sundhed, også et systematisk og omfattende redskab til analyser af lovmæssige problemstillinger, ved anvendelse af nanoteknologi.
En indretning til at følge de videre anvendelsesprocesser af nanoteknologien i form af et testprogram bør derfor overvejes.